Hvornår er det mors dag?
Mors dag er en hellig dag som vi fejre i Danmark hvert år den 2. søndag i maj.
Der er mange lande, der ligesom os fejrer mors dag den 2. søndag i maj, men mange andre lander bruger en anden dato. I fx Frankrig og Sverige fejrer de mors dag sidste søndag i maj.
Hvor stammer mors dag fra?
Det hele starter med en enkelt kvinde, som fik ideen til en speciel dag for mødre. Det var en kvinde ved navn Julia Ward Howe fra Boston, hun var forfatterinde og forkæmper for kvinders valgrettigheder.
I 1870 udtrykte hun i en proklamation, ønsket om en mors dag, hvor fred også var en del af budskabet. 2 år efter luftede hun tanken om en årligt tilbagevendende mors dag.
Men det var faktisk ikke Julia, som indførte mors dag, som vi kender den i dag. Julia Howe plantede blot ideen, som senere skulle blive en anerkendt helligdag over hele kloden.
Det menes at Julia Howe blev inspireret af Anna Marie Reeves Jarvis, som var en kvinde der kæmpede for sanitære forhold. Under borgerkrigen var Anna Marie medlem af “Mothers Day Work Club”, hvor man bekæmpede sygdomme, som brød ud blandt alle soldaterne.
Anna Marie Reeves Jarvis var faderen til ideen bag mors dag; nemlig en national mindedag for mødres arbejde. Det blev dog ikke i hendes levetiden at ideen blev til noget, for hun døde i 1906. Derimod blev det hendes datter der fik held med at udbrede ideen om en årlig dag hvor mor skulle mindes.
I USA blev mors dag udråbt som national mærkedag i 1914 af præsident Woodrow Wilson.
Blomster til mors dag
Noget som overraskende mange ikke ved, er at den hvide nellike oprindeligt blev betragtet, som symbolet på mors dag.
Nelliken skulle symbolisere mødrenes barmhjertighed, kærlighed, trofasthed og skønhed. Det udviklede sig hurtigt til en tradition, hvor personer hvis mødre stadig var i live bar en rød nellike, og personer med en afdød mor bar en hvid nellike. Dette var også starten på den kommercielle del, som mors dag hurtigt blev en del af. Det er især grunden til at blomsterhandlerne i dag, har meget travlt på lige præcis denne helligdag.
Mors dag i Danmark
Mors dag kom til Danmark i 1910, da baptistmenigheden i Rønne inviterede til fejring af "Moders Dag". Men den ”rigtige” indførsel af traditionen var i 1929 da rigsdagsbetjent Christian Svenningsen fra ”Foreningen for De Allierede Danske Våbenfæller” begyndte på en pengeindsamling til mødre der havde mistet en søn eller mand i krig.
Han havde selv kæmpet i den amerikanske hær under 1 verdenskrig, hvor han lærte om den søde tradition med at mindes mødre. Senere gik pengene til mødrehjælpen.
Det første mors dags arrangement den 12. maj 1929, foregik som en blomsterudstilling i Forum, hvor De Allierede Danske Våbenfæller og Mors Dag Komiteén deltog
Hvordan fejre vi mors dag i dag?
Ud over blomster, chokolade eller parfume, produceres der i Danmark også en helt special platte hos porcelæns fabrikken Bing og Grøndahl der siden 1969 har lavet mors dag-platter beregnet til samlere.
Mange vil ikke deltage i gave ræset og vælger at gøre en god gerning i form af rengøring at huset, lave mad, eller invitere ud på en oplevelse.
Personligt er jeg vild med den nye trend der er kommet til Danmark og det er en BALLON BUKET. Her kan man få skrevet en personlig tekst på en folie ballon til sin mor og sammen med en masse andre flotte balloner danner det en buket.
Men det vigtigste af alt så er det TANKEN DER TÆLLER – JEG ELSKER MIN MOR